En af de måske lidt trælse ting ved at se Serie-fodbold er, at man normalvis ikke kan gense et mål, en stor chance eller andet nævneværdigt fra en kamp.
Som det har været skrevet på vores Facebook-side, så har vi her til forårssæsonen taget et såkaldt “veo-kamera” i brug, for at optage kampene, så træner/spillere efterfølgende kan analysere materialet. Det er dog også teknisk muligt at klippe ‘ting’ ud, så alle og enhver kan få mulighed for at gense mål osv.!
Med den tanke drog undertegnede til Døllefjelde, til den første kamp i forårssæsonen, med bilen pakket med teknisk udstyr. Fordi, hvorfor ikke? 😅
-Det var fristende med en teknisk udfordring, og projektet blev også en større en af slagsen!
Resultatet er endt ud med en udvidet højdepunkt-video, fyldt med alle nævneværdige begivenheder fra kampen. Noget som vidst ikke set lignede på Seriebold-niveau? 🤔
Som skrevet var projektet ret voldsomt, så planen til de kommende kampe er “blot” at klippe mål ud fra det føromtalte “veo-kamera”. Det er noget nemmere og langt mindre tidskrævende at gå til ene mand.
Alle disse videoer kan med tiden findes på Eskilstrup Boldklubs Youtube-kanal, så sørg for at abonnere på kanalen, så du får en notifikation når der bliver lagt en ny video op! 🥳
DMI-EB-videoen kan du se herunder, eller hvor du nu ellers foretrækker at se YouTube-videoer. God fornøjelse. 😊
Fakta om videoen fra Døllefjelde 3/4 2025:
- 6 Forskellige kameraer optog kampen (veo-kamera, 3 telefoner, 1 tablet og 1 drone).
- Samlet projekt-materiale (video, billeder, grafik osv.): 73,2 GB.
- Samlet varighed på optaget video: 11 timer og 17 minutter.
- Tid brugt på redigering: ~18 timer.